Test

Harald: Was ist eigentlich so schön am Fahrradfahren? Wolfgang, was findest du eigentlich am Fahrradfahren besonders schön?

Wolfgang: Dazu, oh, dazu muss ich sagen, fahr nicht einfach Fahrrad, ich fahr ein E-Bike.

Harald: Ach, Alter ist hier recht.

Wolfgang: Genau, genau. Man kann einfach äh...

Harald: Halt! Ach ja, hatte vergessen, meine Kopfhörer aufzusetzen. Also du fährst E-Bike.

Wolfgang: Genau.

Harald: Wenn ich ehrlich bin, Wolfgang, wenn...

Wolfgang: Wir sind noch nicht soweit.

Harald: Doch, ohne E-Bike würde die Fahrradtour mit dir nicht durchstehen.

Wolfgang: Ja, dazu muss man sagen, ich bin früher schon 30 Kilometer am Tage gefahren. Und mit dem E-Bike ist dit eben äh, is gut für die Gelenke, aber da erleichtert viel. Ne? Gerade wenn Wind ist order Steigungen and so weiter, zumindest kann man beim E-Bike die Natur noch mehr genießen.

Harald: Ach so, du erzählst jetzt von vor 50 Jahren.

Wolfgang: Nee, so lange ist das noch nicht her. Das ist erst fünf Jahre her.

Harald: Fünf Jahre, yeah. Yeah, bei mir ist ähnlich. Also only E-Bike gehts nicht. But it geht ja nicht darum, welches Fahrrad wir fahren, or with welcher Unterstützung. It geht ja mehr darum, what we beide da gemeinsam erleben unterwegs.

Wolfgang: Tja, man muss auch mal nach rechts und links gucken, die Schallklappen abnehmen, nicht bloß auf den Fahrrad fahren konzentrieren, sondern was links und rechts vom Weg zu sehen ist.

Harald: That Uh-huh. haelt mir was ein. Wolfgang, du bist ja typisch dafuer. Uh normale Radtouren, wie sie von anderen Anbietern angeboten werden, wenn wir davon Teilstrecken nehmen, du weisst immer irgendeine Ecke wo's noch schoen ist, wo 'ne Bank steht or uh true you know, auch irgendwie ne ruhige schoene Ecke. Kannst du dich dran erinnern where we the uh Kollegen getroffen haben, der in der nach Potsdam wollte, unten an der Bank.

Wolfgang: Ja, das ist eine besonders schöne Ecke. Ist von Busco. Wenn man von Busco gerade runter fährt, kommt man zu einer Badestelle. Ein bisschen äh ab von der Fahrradstraße nach Voskrau. Ungefähr in der Mitte von Voskrau und Tresco. Sehr schön. Ja, und schon hatten wir einen neugierigen Fahrradfahrer getroffen, der kam aus Potsdam und hat hier versucht in europäischen Wege zu finden. And genauso machen wir das auch. Ja, and einfach mal fahren uh and neue Wege entdecken. Einfach von den eingetretenen Spuren abweichen. Neue Spuren legen. Und dafür uh Fahren wir endlich Fahrrad, immer wieder was Neues entdecken. Man fährt durch den Wald, mit immer geht der Wald auf, eine Lichtung und da ist ein Teich und da kann man sich niederlassen und keiner weiß wo der ist außer ich.

Harald: Ja, und jetzt natürlich unsere Hörer. Mir fällt dabei noch ein, als wir da unten auf der Bank gesessen haben und uns mal nicht unterhalten haben, du hast die Blätter rauschen gehört, du hast die Vögel zwitschern gehört. ist doch herrlich, du kommst doch vollkommen runter. And what I also would like to say, that it was really just eighty or hundred metre up from the radweg.

Wolfgang: Ganz genau.

Harald: Mm-hmm.

Wolfgang: Yeah, and what Harald just even just said with the birds and rushing Fühle und die Ruhe da zu sehen, es kommt immer ganz darauf an, wann man fährt. Also die besten Fahrradtouren für mich selber oder für Manni müht oder sagen wir mal, die die Seele streicheln ist morgens und vielleicht in den späteren Abendstunden im Sommer, solange es hell ist.

Harald: Ja, deswegen treffen wir uns ja immer in Europien an der See-Promenade auf unserer Bank um sieben Uhr. Dann essen wir eine Banane und nehmen einen kleinen Energiedrink auf und dann geht's los. Da sind wir bei dem Punkt, we're überlegen uns eigentlich die Radtour nicht, wir fahren einfach los.

Wolfgang: Ja, zum Anfang mussten wir schon ein bisschen äh Die Strecken fahren, die mir hier schon bekannt waren, damit sich äh der Harald auch ein bisschen auskennt. Sonst könnte der dat ja nicht machen with den Prospekten und wat wir so nebenbei machen or or dat ma zu erzählen. Yeah, but but mittlerweile. Sagt er auch mal, Wolfgang, guck mal den Weg, bis den schon gefahren. Nee, dann fahren wir da hin und dann entdecken wir wieder was Neues.

Harald: Ja, and I have, I have been living here since 2014 in Neuropin and uh the routes that we have driven here, yeah, especially down by the lake, Altfriesack, our most beautiful area for me, I didn't even know that there are such corners here. I thought my Neuropin. Ropina ist trostlos. Aber man muss eben raus, ne? Das ist das Schöne daran. Oh,

Wolfgang: Ja, und was viele nicht wissen, und Harald wusste das auch nicht, eines Tages haben wir uns da unten am See wieder getroffen, und da habe ich ihm eröffnet, heute besuchen wir die Ruppiner Schweiz.

Harald: ich dachte Schweiz, da bin ich 2014 hergekommen aus der Schweiz. Ich dachte, ich bin befreit von der Schweiz, aber dann. Opina Schweiz? Interessant. Schön.

Wolfgang: So.

Harald: Ah. Yeah, I can me now dran erinnern. Beutenmühle unten. Da waren wir so früh und wollten unbedingt einen Kaffee trinken. And then bis du dahin gegangen zu der Kellnerin and has gefragt, of die schon offen ham. Die hatten noch nicht offen. The Kellnerin had uns but trotzdem Kaffee gebracht. Und das Schöne, als wir bezahlen wollten, hat sie gesagt, geht aufs Haus. Also wunderbar.

Wolfgang: Ja,

Harald: Und der Teich da oben, ich wollte dich jetzt nicht unterbrechen, aber der Teich oben in Beudenmühle, das ist natürlich schön da.

Wolfgang: ja. Die Kellnerin erstmal sehr freundlich und, äh, wenn ich nach Beutemühle fahre, dann kann ich mich immer erinnern an Dreißig Jahre vorher, Beutel Müller war immer ein Ausflugsheil Ausflugsziel für Männer am Herrentag. Ah damals war dort bloß eine Glashütte, wenn man sich dort vorstellen kann, aus Glass gebaut, wie eine Wagshaus, and mittendurch ging der Bienenbach. Oh, da sollte eigentlich Geld reingeworfen werden, aber da sind meistens die Männer hier landet am Nachmittag.

Harald: Ja, dit is klar. Himmelfahrt und Männer unterwegs, ja. Äh aber was ich dann auch interessant fand, uh ist draußen die dieses Mühlenrad. Diese Größe. Auch übrigens bevor wir's vergessen, ja, wer da Interesse hat auf unser uh Website, da könnt ihr die Bilder uh euch angucken unter Bilderbuch und ihr findet die G_P_S_ Daten. Egal wo ihr aussteigt, ihr fahrt einfach mit mit eurem Fahrrad uh mit'n Zug nach Neuruppin Rheinsberger Tor, oder Neuruppin West. give ein wo ihr hinwollt von unserer Radstrecke and ihr werdet dahin von unserem System aus dahin geleitet. Unsere Strecken sind beidseitig befahrbar, so it's egal oh from where you the Strecken befahren wollt. Nur so weit. You wanted to say something, right?

Wolfgang: Ja, dazu muss ich noch sagen, hatte gerade davon geredet, vor dreissig Jahren und so, äh, and the Dänen von Der Wohnbauer Mühler hat damals der Bauunternehmer Katsch gekauft, da wurde saniert. Ja, auch mit dem Mühlenrad, das wurde alles neu gemacht, und äh für Leute, die die Gegend da entfernt sind, gibt auch viele Wanderwege and deswegen hat the Herr Katsch da auch eine Pension eingerichtet. Man kann da übernachten, das Essen is good, die Terrasse is very schön, für Kinder is a Spielplatz da und ein kleiner Tierpark mit Eseln and kleinen Pferden.

Harald: Ja ja, jetzt hast du so viel vom Katsch erzählt, dann werden wir ihm mal den Bei dem Postkartenschicken vielleicht will ihn möchte er sich unter uns unterstützen. Das sind wir beim Thema. Wir machen ja da alle äh kostenfrei für jeden. Wir haben uns überlegt, uh es gibt viele Anbieter von Radtouren, aber uh erstmal muss man sich registrieren. And when man in a new shootin' road tour findet, then must one that for uh

Wolfgang: Mm.

Harald: mm.

Wolfgang: Mm.

Harald: Profi Account gründen und 14.19er im Monat abbuchen ist bei uns nicht. Wir wollen jeden der Lust am Fahrradfahren hat, ermöglichen ohne Kosten Radtouren Radtouren, Entschuldigung, uh Radtouren zu entdecken. Yeah, that is unser Anliegen dabei. Und so wird's auch bleiben.

Wolfgang: Genau.

Harald: Yo. Bloß weil du den Herrn Katsch jetzt so hoch gelobt hast, deswegen wollte ich mal sagen, wir schicken ihm einfach unseren Podcast. And yeah, so once more we have kind of like ferry.

Wolfgang: Nee, der Herr Katsch ist ja nicht der Einzigste. Wenn ich mit, drauf überlege, seitdem ich mit Haaren zusammen bin, fallen mir erst mal fallen mir lauter schöne Ecken ein, die ich schon lange nicht mehr angefahren habe. And da sind auch Gaststätten oder Pensionen bei, die man im Laufe der Jahre kennengelernt hat and uh Wir würden auf für Freunde des Radfahrens von außerhalb eben die Pensionen oder so was mit reinnehmen in unsere Seite, ja, damit man auch weiß, wo man eben, wenn man mal ein verlängertes Wochenende hier bleiben will, in dem schönen Neuropin, eigentlich die schöne Stadt, die schöne Fontane-Stadt, so habe ich sie immer genannt.

Harald: Ja, Schinkel hat da auch, uh, der ist da geboren worden. Ah, Schinkel ist ja bekannt, natürlich nur durch Bauwerke. Werke nicht nur, but through the most Bauwerke in Berlin. Yeah, yet failin' us the water, no.

Wolfgang: Nah uh you can d uh no, but also say, in the future when we might so far it is or something, then you can uh can if you from outside come, for example, the Brandenburger Tor come. I by the information Perspektiven von uns.

Harald: And then if they don't fall, or there is still five hundred stick from us, where uh where they are everything from us.

Wolfgang: I think the demand will rise because the cyclists are getting more and more. So one has to keep your eyes open when you're cycling. In the past when I rode a bike, mm percentage-wise it could be twenty, thirty percent. I think now we're at eighty percent.

Harald: Fahrrad fahren.

Wolfgang: Ja.

Harald: Naja, auch nicht nur die zur Arbeit fahren, sondern auch in der Freizeit Fahrrad fahren

Wolfgang: Okay.

Harald: wird benutzen.

Wolfgang: Man sieht's ja, man sieht's ja an uns beiden, es gibt ja auch rüstige Rentner.

Harald: Ja, ja, noch noch. Gut. Äh, mir fällt jetzt noch ein, nee, jetzt ist es wieder weg, aber das liegt am Alter. So. Da können wir jetzt einen Schnitt machen und

Wolfgang: Ja.

Harald: müssen uns erst wieder neu orientieren.

Wolfgang: Und das nächste Mal wieder was Neues und mehr.

Harald: Genau, von uns beiden. Wir

Wolfgang: Genau.

Harald: hoffen, es hat euch gefallen. Und wenn ihr Anregungen habt oder Kritik, auch negative Kritik, dann schreibt uns einfach eine E-Mail.

Wolfgang: Ja, und das Schönste wäre, wenn wir mal wieder fahren und euch treffen.

Harald: Well now, we are then to again.

Wolfgang: We have th desirable T-shirts with our emblem.

Harald: And. ratten. minus O_P_R_ dot D_E_

Wolfgang: Well now.

Harald: Okay, until next time.

Wolfgang: Cheers.

Harald: Cheers.

Wolfgang: Ciao ciao.

Harald: Hvad er det egentlig, der er så dejligt ved at cykle? Wolfgang, hvad synes du egentlig er det bedste ved at cykle?

Wolfgang: Tja, det må jeg sige: Jeg cykler ikke bare på en almindelig cykel – jeg kører på en elcykel.

Harald: Nå, alderen spiller jo også en rolle her.

Wolfgang: Præcis, præcis. Man kan bare, øh ...

Harald: Vent! Nå ja, jeg havde glemt at tage mine høretelefoner på. Så du kører på elcykel.

Wolfgang: Præcis.

Harald: Hvis jeg skal være helt ærlig, Wolfgang, hvis ...

Wolfgang: Vi er ikke nået dertil endnu.

Harald: Jo, uden elcykel ville jeg ikke kunne gennemføre cykelturen med dig.

Wolfgang: Ja, man må sige, at jeg tidligere sagtens kunne cykle 30 kilometer om dagen. Og med elcyklen er det øh, det er godt for leddene, men det gør det hele meget lettere. Ikke? Især når det blæser eller går op ad bakke og så videre – i det mindste kan man nyde naturen endnu mere på en elcykel.

Harald: Nå, så du fortæller om for 50 år siden.

Wolfgang: Nej, det er ikke så længe siden. Det er kun fem år siden.

Harald: Fem år, ja. Ja, det er lidt det samme for mig. Altså, uden elcykel går det ikke. Men det handler jo ikke om, hvilken cykel vi kører på, eller hvilken hjælp vi får. Det handler mere om, hvad vi to oplever sammen undervejs.

Wolfgang: Man skal også huske at kigge til højre og venstre, tage høretelefonerne af og ikke kun koncentrere sig om at cykle, men også lægge mærke til det, der er at se på begge sider af vejen.

Harald: Det, øh ... det siger mig noget. Wolfgang, du er jo typisk for det. På normale cykelture, som andre udbydere tilbyder, og hvis vi tager dele af dem, ved du altid, hvor der er et smukt sted, hvor der står en bænk eller øh, du ved, et eller andet roligt og dejligt sted. Kan du huske, da vi mødte den øh kollega, som var på vej til Potsdam, nede ved bænken?

Wolfgang: Ja, det er et særligt smukt sted. Det er ved Busco. Hvis man kører lige ned fra Busco, kommer man til et badested. Lidt øh væk fra cykelstien til Voskrau. Cirka midt mellem Voskrau og Tresco. Meget smukt. Ja, og så mødte vi en nysgerrig cyklist, som kom fra Potsdam og forsøgte at finde europæiske veje her. Og sådan gør vi også. Ja, bare cykle af sted og opdage nye veje. Afvige fra de nedtrådte spor. Lægge nye spor. Og det er derfor, vi cykler – for hele tiden at opdage noget nyt. Man cykler gennem skoven, og pludselig åbner skoven sig, der kommer en lysning, og dér er en sø, hvor man kan slå sig ned, og ingen ved, hvor den ligger, bortset fra mig.

Harald: Ja, og nu selvfølgelig til vores lyttere. Jeg kommer også til at tænke på, da vi sad dernede på bænken og ikke talte sammen et øjeblik. Du kunne høre bladene rasle, du kunne høre fuglene synge. Det er da herligt – man falder helt ned. Og det, jeg også gerne vil sige, er, at det faktisk kun var 80 eller 100 meter oppe fra cykelstien.

Wolfgang: Lige præcis.

Harald: Mm-hmm.

Wolfgang: Ja, og det, Harald lige sagde om fuglene og de raslende blade – og om at opleve roen – det afhænger altid af, hvornår man cykler. De bedste cykelture for mig selv eller for Manni, eller lad os sige de ture, der kærtegner sjælen, er om morgenen og måske hen på aftenen om sommeren, så længe det stadig er lyst.

Harald: Ja, derfor mødes vi altid i Europien ved strandpromenaden på vores bænk klokken syv. Så spiser vi en banan og får lidt energidrik, og så går det løs. Det er dér, vi er nået til: Vi planlægger egentlig ikke cykelturen, vi cykler bare af sted.

Wolfgang: I begyndelsen var vi dog nødt til at cykle nogle ruter, som jeg allerede kendte her, så Harald også kunne lære området lidt at kende. Ellers kunne han jo ikke lave det med brochurerne og det, vi gør ved siden af, eller fortælle om det. Ja, men efterhånden siger han også en gang imellem, Wolfgang, se lige den vej – den har vi allerede kørt på. Nå, så kører vi derhen, og så opdager vi noget nyt igen.

Harald: Ja, og jeg har boet her i Neuropin siden 2014, og de ruter, vi har kørt her – især nede ved søen, Altfriesack, som er mit smukkeste område – kendte jeg ikke engang. Jeg anede ikke, at der fandtes sådanne steder her. Jeg troede, at Neuropin, Ropina var trist og øde. Men man skal ud, ikke? Det er det smukke ved det. Åh,

Wolfgang: Ja, og hvad mange ikke ved, og Harald vidste det heller ikke: En dag mødtes vi igen nede ved søen, og så fortalte jeg ham, at vi skulle besøge Ruppiner Schweiz.

Harald: Jeg tænkte: Schweiz? Det kom jeg jo fra i 2014. Jeg troede, jeg var sluppet for Schweiz, men så ... Ropina Schweiz? Interessant. Smukt.

Wolfgang: Sådan.

Harald: Ah ja, nu kan jeg godt huske det. Beutenmühle dernede. Vi var der så tidligt og ville absolut have en kop kaffe. Så gik du hen til servitricen og spurgte, om de allerede havde åbent. Det havde de ikke. Men servitricen kom alligevel med kaffe til os. Og det bedste var, at da vi ville betale, sagde hun, at det var på huset. Det var fantastisk.

Wolfgang: Ja,

Harald: Og dammen deroppe – jeg ville ikke afbryde dig – men dammen ved Beudenmühle er selvfølgelig også virkelig smuk.

Wolfgang: Ja. Servitricen var meget venlig, og når jeg cykler til Beutemühle, kommer jeg altid til at tænke på for 30 år siden. Beutel Müller var dengang et populært udflugtsmål for mænd på Fars dag. På det tidspunkt var der kun et glaspusteri, hvis man kan forestille sig det – bygget af glas som et vognhus – og Bienenbach løb lige igennem. Der skulle egentlig have været kastet penge i det, men om eftermiddagen endte mændene for det meste der.

Harald: Ja, det giver mening. Kristi himmelfartsdag og mænd på tur, ja. Men noget andet, jeg syntes var interessant, øh, var det store møllehjul udenfor. Størrelsen på det. Og inden vi glemmer det: Hvis nogen er interesserede i vores øh hjemmeside, kan I se billederne under Billedbogen, og I finder GPS-dataene. Uanset hvor I står af, kan I bare tage cyklen eller toget til Neuruppin Rheinsberger Tor eller Neuruppin West. Skriv, hvor I vil hen fra vores rute, så bliver I guidet derhen af vores system. Vores ruter kan køres i begge retninger, så det er ligegyldigt, hvorfra I vil køre dem. Det var vist det hele. Du ville sige noget, ikke?

Wolfgang: Ja, det må jeg lige tilføje. Jeg talte jo om for 30 år siden, og øh, dengang købte entreprenøren Katsch Beutemühle, og stedet blev renoveret. Også møllehjulet blev lavet helt om. Og for folk, der kommer langvejsfra, er der også mange vandrestier. Derfor indrettede hr. Katsch også et pensionat. Man kan overnatte der, maden er god, terrassen er meget hyggelig, der er en legeplads til børnene og en lille dyrepark med æsler og små heste.

Harald: Ja ja, nu har du fortalt så meget om Katsch, at vi måske skulle sende ham et postkort – måske vil han støtte os. Men lad os komme til sagen. Vi gør jo det hele gratis for alle. Vi har tænkt over, at der findes mange udbydere af cykelture, men først skal man registrere sig. Og når man finder en ny cykelrute, skal man så ...

Wolfgang: Mm.

Harald: Mm.

Wolfgang: Mm.

Harald: oprette en pro-konto, og der bliver trukket 14,19 om måneden – sådan er det ikke hos os. Vi vil gøre det muligt for alle, der holder af at cykle, at opdage cykelture uden omkostninger. Ja, det er vores mål. Og sådan bliver det også ved med at være.

Wolfgang: Præcis.

Harald: Jo. Fordi du roste hr. Katsch så meget, ville jeg bare sige, at vi sender ham vores podcast. Og ja, så har vi endnu en slags færge.

Wolfgang: Nej, hr. Katsch er jo ikke den eneste. Når jeg tænker over det, er det først, efter at jeg er begyndt at være sammen med , at jeg kommer i tanke om alle mulige smukke steder, jeg ikke har besøgt i lang tid. Og der er også restauranter eller pensionater, som man har lært at kende gennem årene. Vi vil også tage pensionater og den slags med på vores side for cykelentusiaster udefra, så man ved, hvor man kan bo, hvis man vil blive her en forlænget weekend i det smukke Neuropin – den smukke Fontane-by, som jeg altid har kaldt den.

Harald: Ja, Schinkel har også tilknytning dertil – han blev født der. Schinkel er jo kendt, selvfølgelig ikke kun for bygninger, men især for de mange bygninger i Berlin. Ja, men vandet mangler hos os, ikke?

Wolfgang: Nej, det kan man ikke sige – men man kan også sige, at hvis vi en dag når så langt eller noget i den stil, så kan folk udefra for eksempel komme til Brandenburger Tor. Jeg kan se det fra vores informationsperspektiv.

Harald: Og hvis de ikke falder, er der stadig 500 stykker fra os, hvor alt det fra os findes.

Wolfgang: Jeg tror, efterspørgslen vil stige, fordi der bliver flere og flere cyklister. Så man skal holde øjnene åbne, når man cykler. Tidligere, da jeg cyklede, var det måske 20 eller 30 procent målt i forhold til det hele. Jeg tror, vi er oppe på 80 procent nu.

Harald: Cykle.

Wolfgang: Ja.

Harald: Altså, ikke kun dem, der cykler på arbejde, men også dem, der cykler i fritiden

Wolfgang: Okay.

Harald: vil bruge det.

Wolfgang: Man kan jo se det på os to – der findes også friske pensionister.

Harald: Ja ja, endnu. Godt. Øh, nu kommer jeg i tanke om noget, nej, nu er det væk igen, men det skyldes alderen. Så kan vi klippe her og

Wolfgang: Ja.

Harald: må først finde tilbage til tråden.

Wolfgang: Og næste gang bliver det noget nyt og endnu mere.

Harald: Præcis, fra os begge. Vi

Wolfgang: Præcis.

Harald: håber, I kunne lide det. Og hvis I har forslag eller kritik – også negativ kritik – så send os bare en e-mail.

Wolfgang: Ja, og det bedste ville være, hvis vi møder jer igen, når vi er ude at cykle.

Harald: Nå, så er det vist tid til at gå igen.

Wolfgang: Vi har de eftertragtede T-shirts med vores emblem.

Harald: Og. ratten. minus O_P_R_ dot D_E_

Wolfgang: Nå, så er det vist det.

Harald: Okay, indtil næste gang.

Wolfgang: Skål.

Harald: Skål.

Wolfgang: Hej hej.